Russisk grammatik av Annie Christensen

Innenfor sjangeren der skandinaviske filologer forklarer russisk grammatikk, er det to bøker jeg er spesielt glad i. De heter nesten det samme, Russisk grammatik og Russisk grammatikk, men her stopper også all likhet.

Danske Annie Christensens Russisk grammatik (Akademisk forlag 1992) er, som hun skriver i forordet, en praktisk grammatik (...), udarbejdet med henblik på konkret sprogindlæring (...), tænkt som et hjælpemiddel for de studerende på propædeutiske kurser og på universitetenes grunduddannelse i russisk.

Men selv om Christensens bok virkelig skulle være skrevet bare med det mål å vekke fascinasjon og forståelse for grammatikk i de mest umotiverte sinn, er den like fullt en poetisk perle.

Men først til det pedagogiske, for det er tross alt det viktigste for målgruppen. Bakerst i boka finner vi en klipp-ut-side med bøyningsmønstre for substantiver med foranstilt possessivt pronomet og et adjektiv. Klip denne side ud, oppfordrer Christensen, hav den altid med dig og øv dig, så snart du har et par minutter fri. Videre anbefales den studerende å sette ordene inn i en sammenheng og lage små setninger for seg selv, forslagsvis:

Det er mig.
Han elsker mig.
Han bor hos mig.
Han kommer hen til mig.
Han taler med mig.
Han tænker på mig.

Mangelen på kasus i dansk gjør disse små setningene, som er oversatt fra Christensens klipp-ut-skjema, noe mer monotone enn i den russiske originalen, men de er ikke desto mindre representative for den inntrengende direktheten som vi finner igjen på nesten hver side av Russisk grammatik. Christensen forteller deg på utsøkt dansk det du vil vite om russisk grammatikk, og gir med kjærlighetsfull strenghet tips og råd om hvordan du rent praktisk skal organisere læringen: Gør det til en vane at lytte til russisk, når du sidder alene med en kop te eller kaffe eller du skræller kartofler. Det er vanskelig helt å unnslippe en viss flåsete undertone som sniker seg inn når man skriver om ting man virkelig bryr seg om, så la meg for ordens skyld understreke med full oppriktighet: Når man gråter over semelfaktiv aktionsart og transitive verber brukt intransitivt kan det være av avgjørende betydning for at man holder ut, at noen husker på hele mennesket, betydningen av kaffe, o.l.

Men direkthet og personlig henvendelse er ikke hele hemmeligheten bak appellen i Christensens grammatikk. Den skrives fram i dialog med en rik litterær tradisjon. Hun henter eksempler fra skjønnlitterære forfattere som Anton Tsjekhov, Andrej Platonov og Jurij Olesja, fra ukeavisen Moskovskije Novosti, samt fra samtaler og brev. Felles for de fleste eksemplene er de kresent utvalgte detaljene som ikke kan unngå å trekke leseren inn i den ene historien/relasjonen/fantasien mer intrigerende enn den andre. Et ras av eksempler her: 

Jeg husker ham som høj, blåøjet, meget god og kærlig.
De kan tage en hvilken som helst bog i mit skab.
Jeg har samme trøje som du.
Min hankat æder alt.
Sådan er hans mening om den danske kultur.
Hun tænkte på, at hun aldrig mere ville få Ivan at se.
Hun anses for at være en god matematiker.
Han havde mod nok til at undslå sig.
Jeg kender denne ost.
Vi elsker båndoptagere.
Boris elsker piger og dyr.
Han elsker konjak.
Jeg elsker Ivan.
Hun stansede ofte for at se på sin mand.
Jeg fortsatte med at iagttage hende i smug.
Talja, fald nu til ro, drik noget vand.
Gå ikke til floden! Lad være med at svømme!
I denne forretning kan man altid købe lækker pølse.
Også her kunne jeg stå af, men jeg stod heller ikke af her.
Du behøver ikke at komme/du kan lade være med at komme.
Tænd ikke for tekedlen, før du har fyldt vand på.

Nedenunder et portrett av ovennevnte bok og nestennavnebroren, som skal bli tema for et senere innlegg.